Video : Tipsbladet
Landshold

Sverige vinder overbevisende over Hviderusland

Sverige sikrede sig her til aften er sikker 4-0 sejr over Hviderusland.

Det var et solidt svensk mandskab som hjemme på Friends Arena i Stokholm kunne trække sig sejrsrigt ud af VM kvalifikationsopgøret mod Hviderusland.

Allerede efter halvandet minut var Markus Berg tæt på at opsnappe en tilbagelægning fra Hviderusland. Desværre for ham og Sverige manglede han lige den sidste speed i støvlerne.

Både Forsberg og Berg var siden tæt på at bringe Sverige foran i åbent spil, men der skulle et straffespark til før kampens første mål kom. Harald Lechner begik et tvivlsomt straffespark til Sverige efter 19 minutters spil. Emil Forsberg kunne køligt eksekvere straffesparket ved at sparke bolden i nettet ved højre stolpe, der udspillede målmanden totalt. 

Efter 25 minutter kom spillerne op at toppes, da Hviderusland Aleksandr Martynovich fik gult kort for en svinestreg, der godt kunne have været takseret til et rødt kort.

Kort inde i anden halvleg scorede Emil Forberg endnu engang, da han via et kæmpe målmandsdrop kunne sende bolden i mål til 2-0. Et svagt skud lige på målmanden, som på mærkværdig vis lod bolden trille igennem benene.

i det 58. minut var det Marcus Berg, som var på pletten. Via et indlæg pander bolden i kassen til en 3-0-føring.

25 minutter før tid sendte Sverige Isaac Kiese Thelin på banen i stedet for Ola Toivonen. Han skulle blot bruge fire minutter på banen før han kunne score til resultatet 4-0. Et hurtigt taget frispark sender angriberen fri ved kanten af feltet, og et præcist skud i nederste venstre målhjørne cementerede den svenske sejr.

Med sejren overtager Sverige midlertidigt førstepladsen i gruppe A foran Frankrig og Holland. Sverige har dog spillet en kamp mere end de to konkurrenter, og Holland kan erobre førstepladsen senere i aften, når de ude møder Bulgarien.