Målmandslegende storroser Schmeichel: Han giver forsvaret selvtillid
Foto: Getty Images
Premier League

Målmandslegende storroser Schmeichel: Han giver forsvaret selvtillid

Der er stor ros til Kasper Schmeichel fra målmandslegenden Peter Shilton.

Peter Shilton anses som én af engelsk fodbolds bedste målmænd i sin lange karriere, hvor han blandt andet blev noteret for 339 optrædener for The Foxes. 

Spoler vi tiden frem til 2017 er det danske Kasper Schmeichel, der vogter buret for Leicester - og det gør han i en sådan stil, at der er ros til danskeren fra Shilton. 

- Siden han har været hos Leicester har han udviklet sig og forbedret sig, fortæller Shilton ifølge Leicester Mercury. 

- Han er mere stabil i sine præstationer. Han har altid været en målmand, der har haft en masse naturlige evner. Han har også altid haft hans egen stil. Den side af det har han altid ahft, men vigtigere end alt har han naturlige evner. 

- En ting, jeg altid har kunne lide om ham er, at han er god til at organisere og god til at snakke. Han kan se, hvad der sker og hjælpe forsvaret ved at organisere dem. Han giver dem selvtillid. Han tror på sig selv og hvis han laver en fejl synes det ikke at bekymre ham. 

- Han giver selvtillid til holdet og til forsvaret, for de ved, at de har en kompetent målmand bag dem. 

Peter Shilton holder rekorden for flest spillede landskampe for det engelske landshold - han fik 125 landskampe.