Kanté: Hazard er årets spiller
Foto: Clive Rose/GettyImages
Premier League

Kanté: Hazard er årets spiller

N'Golo Kante er en af favoritterne til årets spiller i England men peger selv på Eden Hazard.

N'Golo Kante står til at vinde to mesterskaber i træk med to forskellige klubber, og er en af de helt store farvoritter til at løbe med titlen som årets spiller. 

Den franske midtbanespiller, som kom til Chelsea fra Leicester i sommer, fremhæver selv 2015-vinderen Eden Hazard, som den bærende succes for holdet.

Den belgiske landsholdsspiller scorede to mål i gårsdagens sejr over Manchester City, og har dermed bidraget med 13 mål i denne sæson.

- Vi kan alle se, hvad Eden Hazard er i gang med. Han er en spiller, som gør en forskel, siger Kanté til Sky Sports.

Chelsea-spillerne holder sig tæt til Antonio Conte's linje om, at mesterskabet er langt fra at blive afgjort, og Kanté er ikke anderledes.

- Vi har stadig otte kampe tilbage, og vi skal vinde seks af dem. Tottenham er et godt hold, som spiller godt, så det er ikke afgjort endnu, og vi skal stadig kæmpe.

- Måske kommer Tottenham og Liverpool tilbage, så vi skal have fokus på vores spil, og tage en kamp af gangen indtil vi har titlen.

Selvom de ikke vil snakke mesterskab, så har Kanté styr på regnskabet.

- Matematisk skal vi have seks sejre for at vinde titlen, så det er vores fokus lige nu.

Chelsea møder på lørdag Bournmouth på udebane.