Video : Tipsbladet
Serie A

Buffon: Moratas Real-skifte skuffede mig

Spanieren havde et godt forhold til målmanden, der i dag er overbevist om, at Morata kunne have været en bærende kraft på Juventus-holdet.

Alvaro Morata kunne have været en vigtig brik i Juventus vej mod Champions League-triumfen. Det mener Juve-keeperen Gianluigi Buffon. 

- Hans skifte til Real Madrid var en stor skuffelse for mig, fordi vi mistede et stort talent med en alder, der gjorde, at han kunne udvikle sig og til sidst hellige sig selv, siger Buffon til Real Madrid TV.

Buffon havde et godt forhold til den unge spanier, der havde problemer i sin første tid i Juventus.

- Alvaro havde nogle negative tanker i sin første tid i Juve. Vi talte en smule omkring det, fordi jeg havde ondt af ham. Han var en god fyr, som jeg holdt meget af, og jeg ville gerne hjælpe ham. Give ham sikkerhed. Han fortjente en vens hjælp, og jeg holder meget af ham.

Alvaro Morata kom til Juventus i 2014 for 150 millioner kroner. Her scorede han 15 mål i 46 kampe og var med til at vinde Serie A og Coppa Italia, mens klubben nåede finalen i Champions League.

Han succes fik ham på ønskesedlen i blandt andet Chelsea, men det blev Real Madrid, som hentede ham tilbage for 225 millioner kroner.