Video : Tipsbladet
La Liga

Luis Enrique vil slutte Barcelona-karrieren på toppen

Luis Enrique går efter at slutte sin tid i FC Barcelona på toppen forud for søndagens sidste runde i La Liga.

FC Barcelona er tre point efter Real Madrid forud for søndagens sidste runde i La Liga. 

Her skal den catalanske klub ikke blot slå Eibar, men Zinedine Zidanes tropper skal også tabe ude mod Malaga, hvis Luis Enriques mandskab skal genvinde titlen. 

Barcelona-cheftræneren, der forlader posten efter den kamp, er klar over, at det er en hård opgave, der er foran Bacelona, men han nægter at give op. 

- Vi er klar til en nøglekamp, fortæller Barcelona-træneren på et pressemøde. 

- Det bliver en speciel aften for mig - min sidste kamp som Barcelona-træner. Jeg er super stolt over at have været en del af denne klubs historie. Jeg er priviligeret. 

- Jeg vil være at finde på Camp Nou en masse gange i næste sæson for at se kampene som fan. Vores eneste mål nu er at vinde og få de tre point. Hvis det ikke er nok, så lykønsker vi Madrid, slutter Enrique. 

På rygtebørsen nævnes Ernesto Valverde som Enriques erstatning.