Video : Tipsbladet
Superliga

Madrid-anfører: Har sendt en billet til Gerard Piqué

Sergio Ramos sendte lørdag en stikpille afsted mod sin rival i FC Barcelona.

Sergio Ramos og Gerard Piqué har ofte været i totterne på hinanden - især gennem udtalelser i medierne.

På pressekonferencen forud for Champions League-finalen sendte Ramos endnu en stikpille afsted mod Barcelonaspilleren.

- Jeg sendte ham en billet til finalen, men han har ikke svaret, sagde Sergio Ramos på pressemødet.

 Piqué og Ramos har ofte været efter hinanden i forbindelse med El Classico-opgørene. For eksempel i april i år, da Real Madrid-spilleren beskyldte Barcelonaspillerne for at tale for meget om dommeren efter kampen.

- De tænker anderledes om spillet og snakker altid om dommeren. De gør vi ikke. Det er ikke vores stil. Pique taler altid om dommeren. Måske er det bedre at gøre, i stedet for at holde mund. Jeg er ikke ude på at skabe splid, sagde han til Daily Mail dengang.