Video : Tipsbladet
Champions League

Real Madrid sætter rekord med Champions League-triumf

Zinedine Zidanes mandskab er det første af slagsen til at vinde turneringen to år i træk.

Real Madrid vandt lørdag aften Champions League-finalen med 4-1 over Juventus. Den spanske kongeklub blev dermed den første klub til at vinde trofæet to år i træk.

Efter 20 minutter bragte Cristiano Ronaldo spanierne foran med et sikkert spark ned i det lange hjørne. Men bare syv minutter senere udlignede Mario Mandzukic med et ekseptionelt saksespark. 

Efter pausen satte Real Madrid turbo på. Efter 61 minutter spil bankede Casemiro bolden i mål efter at have set sit skud blive rettet af undervejs. Bare tre minutter senere kom Ronaldo forrest på et indlæg fra Modric og sparkede sit hold foran med 3-1. 

Efter 83 minutter modtog Cuadrado sit andet gule kort i kampen og blev sendt ud. Det er i og for sig en stor bedrift, når man tager i betragtning, at han kom på banen 17 minutter tidligere. 

Kort ført slutfløjt slog Asensio det sidste søm i Juventus' kiste med sin scoring til 4-1.

Dermed sikrede Real Madrid sig endnu et eurpæisk trofæ af fineste karakter.