Leipzig og Salzburg får tilladelse til CL-deltagelse
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Champions League

Leipzig og Salzburg får tilladelse til CL-deltagelse

UEFA har givet både RB Leipzig og Red Bull Salzburg tilladelse til at deltage i Champions League, selvom de har samme ejer - nemlig Red Bull.

Det strider ellers mod reglerne, at to klubber med samme ejer deltager i Champions League. RB Leipzig og Red Bull Salzburg er begge ejet af Red Bull, og da de kvalificerede sig til Champions League opstod der tvivl om, begge klubber fik lov at deltage.

Efter at have været igennem UEFAs system er tilladelsen dog blevet givet, da de har ændret i deres struktur. UEFA skriver dog i pressemeddelelsen, at man fremadrettet vil holde øje med de to klubber. 

RB Leipzig kvalificerede sig direkte til gruppespillet gennem en andenplads i Bundesligaen, mens Red Bull Salzburg indtræder i anden kvalifikationsrunde.