Video : Tipsbladet
Premier League

United-træner: Rashford ville spille som Pirlo

Den unge angriber ville være midtbanespiller, da han spillede i ungdomsrækkerne. Klubben omskolede ham til angriber i stedet.

Marcus Rashford har vist sig at være en angriber med stort potentiale.

Den 19-årige Manchester United-spiller er spået en stor fremtid i klubben og på det engelske landshold.

Men Rashford har ikke altid været angriber. Da han som ungdomsspiller trådte på banen i Manchester United-trøjen, var det som midtbanespiller og ikke angriber. Det fortæller den tidligere ungdomstræner i klubben, Paul McGuinness.

- Der var en turnering, hvor han ville spille ligesom Pirlo. Men vi så hans potentiale som angriber i stedet. Han var en glimrende fodboldspiller, siger McGuinness til Manchester Evening News.

- Vi arbejdede på hans kropsbygning og forskellige løb. Han er en virkelig, virkelig intelligent fyr i forhold til fodbold. Han tog det hurtigt til sig.

Marcus Rashford scorede 11 mål i 53 optrædener for Manchester United i sidste sæson.