AGF-keeper om serbisk interesse: Jeg ved ikke om klubberne forhandler
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

AGF-keeper om serbisk interesse: Jeg ved ikke om klubberne forhandler

AGF-målmand Aleksandar Jovanovic interesserer ifølge serbisk medie klubben Red Star. Jovanovic kender dog ikke umiddelbart til interesseren.

Den serbiske klub Red Star er på udkig efter en ny keeper. Klubben har solgt målmand Filip Manojlovic til spanske Getafe, og derfor bliver der ledt med lys og lygte efter en afløser.

Og klubben kigger ifølge det serbiske medie blicsport.rs i Danmark, hvor AGF-målmand Aleksandar Jovanovic, 24 år, angiveligt har fanget klubbens interesse.

Således skal han stå højt på ønskelisten. Keeperen, AGF hentede i Radnicki, afviser dog at kende noget til interessen. Det fortæller han til Hotsport.rs.

- Jeg har læst om Red Stars interesse i medierne. Jeg ved ikke, om klubberne forhandler, for jeg har ikke hørt noget fra Århus. Jeg er på kontrakt, så min skæbne er i samarbejde med mig op til min klub, siger AGF-keeperen.

Jovanovic, der har en enkelt landskamp for Serbien på cv'et, har fortsat tre år igen af sin aftale med AGF, så skulle det ske, at han forlader klubben, bliver det for en pæn transfersum.

Den serbiske keeper delte på Twitter selv artiklen, hvor han kommenterer på interesseren fra Red Star. Han har dog valgt at slette opslaget igen.