Avis: Marcondes klar for Brentford FC
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Avis: Marcondes klar for Brentford FC

Emiliano Marcondes har skrevet kontrakt med Brentford FC, skriver BT. Han forlader dermed FC Nordsjælland.

Emiliano Marcondes er tabt for FC Nordsjælland.

Farum-klubben har kæmpet for at forlænge kontrakten med den dygtige offensivspiller, men missionen mislykkedes for FC Nordsjælland, der i stedet må se Emiliano Marcondes skifte til danskerglade Brentford FC i den næstbedste engelske række.

BT mener at vide, at alle detaljer er faldet på plads, og at Marcondes har underskrevet kontrakten med Brentford. Dermed bliver han holdkammerat med Henrik Dalsgaard, Lasse Vibe, Andreas Bjelland og Justin Shaibu.

Aftalen gælder som udgangspunkt fra 1. januar, hvor Emiliano Marcondes' aftale med FC Nordsjælland udløber, men Brentford vil uden tvivl forsøge at få en aftale i stand med den danske Superliga-klub, således offensivspilleren kan rykke teltpælene til England med øjeblikkelig virkning.