Rosenborg klar til at sælge tidligere Brøndby-spiller
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Rosenborg klar til at sælge tidligere Brøndby-spiller

Rosenborg er klar til at sælge Elba Rashani, der kan være på vej hjem til Odd BK.

Brøndby IF hentede for tre år siden nordmanden Elba Rashani til klubben, men han blev aldrig et hit på den københavnske Vestegn, og derfor blev han udlejet til Rosenborg, som senere købte ham permanent af Brøndby.

Nu kan den 24-årige kantspiller være på vej videre i teksten.

Elba Rashani har haft vanskeligt ved at spille sig på holdet i Rosenborg, og i denne sæson har han blot været på banen i otte af 17 ligakampe. Nu skriver Telemarksavisa, at Rashani kan være på vej tilbage til Odd, hvor han spillede. inden han blev solgt til Brøndby. Rosenborg skal være villige til at sælge kantspilleren.

- Jeg vil ikke sige så meget om det, men alle telemarkinger (folk fra området Telemark i Norge, red.), som er mulige at få hjem, og som er gode nok, er vi interesserede i, siger Odd BK's cheftræner, Dag-Eilev Fagermo, til avisen.

Elba Rashani nåede 36 kampe og syv mål for Brøndby IF.