Video : Tipsbladet
Champions League

Pavlovic: Det bliver ikke noget problem

Hvis FC København finder det højeste niveau frem, tror Andrija Pavlovic sagtens, at de kan gå videre mod Qarabag.

Spillet var egentlig til et større nederlag, men FC København kunne gå fra banen med 1-0 mod Qarabag på udebane i det første opgør af den sidste kvalifikationsrunde til Champions League.

Selvom det ikke på nogen måde kan kategoriseres som et godt udgangspunkt, mener Andrija Pavlovic slet ikke, at det er så dårligt, som man umiddelbart skulle tro. I hvert fald ikke, hvis de danske mestre lever op til sit bedste.

- Vi havde nogle gode perioder i kampen, men også nogle dårlige. Vi lukkede et mål ind, som vi ikke burde, men jeg synes, at 1-0 er et fint resultat før kampen i Parken, for de spiller bedre hjemme, siger Andrija Pavlovic til fck.dk.

- Jeg tror, at vi med vores tilskuere og et fyldt stadion kan gå videre i Parken. I parken spiller vi anderledes. Vi angriber og presser mere, så vi skal spille på vores egen måde, som vi også gjorde mod Vardar. Hvis vi gør det, bliver det ikke noget problem. Jeg tror virkelig på det, fastslår Pavlovic.

Andrija Pavlovic har scoret ét mål i denne sæson, men mon ikke angriberen satset på at fordoble antallet af fuldtræffere i returopgøret mod Qarabag, som spilles på onsdag.