Video : Tipsbladet
Premier League

Stædige Liverpool fortsætter: Afviser tredje bud på Coutinho

Trods en transferanmodning og rapporter, der beretter om, at Philippe Coutinho ikke vil spille for Liverpool mere, vil klubben ikke acceptere nyt bud fra Barcelona.

Jürgen Klopp og resten af den engelske klub i Liverpool slår endnu engang fast, at Philippe Coutinho ikke er til salg, selvom Barcelona fortsat er meget varme på spilleren. Denne gang har Liverpoo ifølge BBC afvist et bud på 927 millioner kroner.

I sidste uge var den catalanske storklub villige til at slippe 732 millioner kroner, og trods klubbens forbedrede bud og Coutinhos utilfredshed hos klubben, ser det ud til, at Liverpool nægter at slippe ham.

Indtil videre har Philippe Coutinho allerede misset to kampe for Liverpool-mandskabet. Transferanmodningen og en rygskade har sat en stopper for brasilianerens sæsonpremiere, og i øjeblikket vil han ikke spille for klubben.

Philippe Coutinho skrev under på en ny fem-årig kontrakt i januar, der ikke indeholder en frikøbsklausul. Derfor kræver det, at Liverpool skal acceptere buddet, før FC Barcelona kan indlede eventuelle kontraktforhandlinger.

I torsdags forsøgte Jürgen Klopp at kommentere på situationen, eftersom Barcelona hævdede, at klubberne var tæt på en aftale.

- Jeg ved ikke, hvorfor andre personer siger, som de gør, konstaterede Liverpool-manageren dengang.

Den brasilianske landsholdsprofil menes ikke at være tilgængelig forud for lørdagens kamp imod Crystal Palace.