Video : Tipsbladet
Serie A

Juventus starter titelforsvar med sikker sejr

Juventus fik tre stensikre point, da Cagliari blev besejret ved 3-0.

De sidste seks år har Juventus vundet Serie A, og i dag skulle mesterklubben starte titelforsvaret på hjemmebane mod Cagliari. Det gik helt som forventet, da Juventus gik fra banen med en 3-0-sejr.

Allerede efter 12 minutter kom hjemmeholdet foran, da Mario Mandzukic scorede. Seks minutter før pause fik Cagliari straffespark dømt ud fra videooptagelser, men Gianluigi Buffon var en sikker sidste skanse.

I stedet var det Paulo Dybala, som kunne sende Juventus til pause med 2-0. Efter pausen cementerede Gonzalo Higuain sejren, da han scorede til slutresultatet 3-0.

Blaise Matuidi fik debut for Juventus, da han blev skiftet ind og fik de sidste minutter på banen.

I næste runde skal Juventus op mod Genoa, men Cagliari skal møde AC Milan.