Dagens Spilforslag: Begge hold scorer i revanchekamp
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Begge hold scorer i revanchekamp

Både Astana og Celtic kommer på måltavlen, når kazakhstanerne skal vaske det ydmygende 0-5-nederlag af sig.

Tirsdag kl. 17.30
FC Astana – Celtic
Begge hold scorer
1,70 @ Nordicbet

Astana har i den grad revanche til gode mod Celtic, som sendte kazakhstanerne hjem med et svidende 0-5-nederlag efter det første opgør i sidste runde.

Resultatet efterlader selvsagt Astana med kun et spinkelt håb om kvalifikation, men holdet vil uden tvivl jagte sejren og sekundært en form for oprejsning fra kampens start. Astana er nemlig normalvis ikke at regne for kanonføde, og ser vi på holdets 10 hidtidige hjemmekampe i regi af Champions League, er det kun én gang sket, at Astana ikke har scoret.

I den hjemlige liga har Astana ikke spillet en hjemmekamp uden at score i hverken denne eller sidste sæson, og når det gælder Celtic skal vi tilbage til 0-7-nederlaget på Camp Nou til FC Barcelona i september for at finde den sidste turneringskamp på udebane, hvor skotterne ikke har scoret mål.

Både Astana og Celtic må undvære en 2-3 stamspillere i forsvaret til kampen, så vi satser på, at der nok skal falde mål i begge ender i tirsdagens tidligere Champions League-kamp.