Rooney åbner op for landsholdscomeback
Premier League

Rooney åbner op for landsholdscomeback

Wayne Rooney kan snart være tilbage på det engelske landshold.

Selvom at 31-årige Wayne Rooney er den mest scorende spiller på det engelske landshold nogensinde, så har den tidligere anfører ikke været udtaget til landsholdtruppen i et års tid. 

Rooney, der i sidste sæson ikke fik meget spilletid i Manchester United, blev til sidst valgt fra af landstræner Gareth Southgate.

Mandag rundede angriberen så en stor milepæl, da han som blot den anden spiller efter Alan Shearer rundede 200 ligamål i den bedste engelske række.

Det gjorde han, da han scorede Evertons enlige mål mod Manchester City i et opgør, der endte 1-1.

Wayne Rooney har fået en forrygende start på sit comeback i barndomsklubben Everton. Forruden scoringen mandag, scorede Rooney også kampens enlige mål i første runde mod Stoke hjemme på Goodison Park. 

Den gode start har sat gang i spekulationer, om hvorvidt den 31-årige angriber bør få comeback på det engelske landshold. Selv forholdte Rooney sig åben, da han blev spurgt ind til muligheden for en tilbagevenden efter kampen mod City mandag:

- Jeg fokuserer på Everton. Jeg er sikker på, at jeg i løbet af de kommende dage vil få en snak med Gareth Southgate, og så må vi se, hvad der sker, lød det fra Rooney til Reuters ifølge BT.

Rooney sendte yderligere en hilsen til sine gamle tilhængere i Manchester United, som han håbede nød scoringen mod ærkerivalerne Manchester City.