Deschamps udelader Dembélé
Foto: Julian Finney/GettyImages
Landshold

Deschamps udelader Dembélé

Ousmane Dembélé er ikke med i Didier Deschamps Frankrig-trup.

Den franske landstræner har valgt at udelade Dembélé fra Frankrigs landshold, da han ikke mener at kunne retfærdigøre en udtagelse af en spiller, som i øjeblikket ikke spiller fast.

Årsagen til, at Ousmane Dembélé ikke får fast spilletid i sin tyske klub, Dortmund, er, at han rygtes kraftigt til FC Barcelona.

Men da de to klubber ikke kan blive enige om en overgangssum, så valgte den unge franskmand at udeblive fra træning, hvilket kastede en karantæne af sig.

- Ousmane har ikke trænet i 15 dage, han afventer en mulig transfer, og han kæmper med sin klub, siger Deschamps ifølge goal.com og uddyber:

- Jeg kan ikke udtage en inaktiv spiller. Det er op til spillerne og deres rådgivere at finde ud af, hvad der bedst for dem. Jeg har snakket med ham, og han håbede, at der ville være truffet en afgørelse hurtigere.

Dembélé er ikke den eneste franskmand, som i øjeblikket bliver rygtet til en anden klub. Monacos Kylian Mbappe bliver for tiden sat i forbindelse med ligakonkurrenterne fra Paris Saint-Germain.

Men modsat Dembélé, så er Mbappe udtaget til det franske landshold, selvom han heller ikke har været med i Monacos seneste ligakampe.

- Det er en lignende situation, men der er alligevel forskel. Men der er også en masse støj omkring ham, sagde Deschamps inden han uddybe beslutningen om alligevel at udtage Mbappe.

- Selvom han ikke har været med i Monacos sidste to kampe, så er hans stadig på træningsbanen.