Optakt: Silkeborg IF - OB
Superliga

Optakt: Silkeborg IF - OB

Der er kun tre point mellem OB på syvendepladsen og Silkeborg IF på 13. pladsen, men hvem mon løber med en sejr på fredag?

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 18.00
Spillested: Jysk Park, Silkeborg
Dommer: Dennis Mogensen
På TV: TV3 Sport 1
Hashtag: #SIFOB #SLDK

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:

Silkeborg IF:
Peter Sørensen og Silkeborg IF har pointmæssigt fået en skuffende start på sæsonen med "bare" syv point i otte kampe. Det er godt nok fire flere end for de første otte kampe sidste år, men det er alligevel skuffende for en klub, der har haft spil til flere point.

Udebaneformen har ikke været god for SIF, der i fem udebanekampe blot har hentet et enkelt point, mens tre hjemmekampe har givet seks point, og nu skal SIF så forsøge at følge det op mod OB, der blot har tabt to kampe i sæsonen.

Senest startede Mate Vatsadze, men det er spørgsmålet, om han får chancen igen, nu svenske Gustaf Nilsson er klar og fik comeback mod AaB. Silkeborg er fortsat uden angriber "Alex", der så småt er begyndt at løbetræne, mens også Gustav Dahl er ude med en skade. Reservemålmand Peter Friis Jensen sidder også fortsat ude.

Mikkel Vendelbo vender tilbage fra karantæne.

Få odds 2,75 hos bwin, hvis du tror på en Silkeborg-sejr mod OB - eller få odds 1,75, hvis begge hold scorer i kampen. Klik her.

OB:
Det blev til 1-1 hjemme mod Brøndby senest, og det var meget godt gået af OB, der i 80 minutter spillede med en mand i undertal.

Kent Nielsens mandskab har indtil videre hentet 10 point i syv kampe - altså tre mere end Silkeborg - men i de seneste fem kampe i Superligaen har OB ikke vundet, og med bare syv mål i otte kampe har klubben scoret næstfærrest af alle hold. Dog har OB også kun lukket syv ind, hvilket så er det positive.

Mod Silkeborg er klubben igen uden Rasmus Jönsson, der har problemer med sine knæ og også Mikkel Desler sidder ude med en skade.

Izunna Uzochukwu er i karantæne.

Karantæne:
Silkeborg IF: Ingen
OB: Izunna Uzochukwu

Bud på startopstillinger:
Silkeborg IF (4-2-3-1)
: Nørgaard - Gammelby, Flinta, Jakobsen, Sikosek - Sloth, Moro - Skov, Skhirtladze, Okkels - Nilsson

OB (4-4-2): Grytebust - Laursen, Petersen, Tingager, Barrett Laursen - Nielsen, Thomasen, Tverskov, Greve - Edmundsson, Jacobsen

Profilen:
Nicklas Helenius vender tilbage til Silkeborg, hvor han i sidste sæson fik gang i karrieren igen efter et skuffende år eller to i AaB. Angriberen, der scorede 10 Superliga-mål for SIF, skiftede op til denne sæson til OB, men indtil videre har det skifte ikke givet succes. Helenius mangler fortsat at komme på tavlen for OB, men det kan være, det sker fredag mod Silkeborg.

Vidste du, at...:
Superligakampen mod Silkeborg bliver Kent Nielsens kamp nummer 397 som træner for et hold i Superligaen, og han vil derfor være bare en enkelt kamp fra at dele andenpladsen med Ove Christensen. Troels Bech har stået i spidsen for 431 kampe og fører altså stadig listen, men Kent Nielsen henter ind.

Dom:
Det ligner et meget tæt opgør mellem to mandskaber, der begge har brug for en sejr. Silkeborg har det svært på udebane, så sejrene skal i hus på hjemmebanen, mens OB ikke har vundet fem kampe i streg.

Silkeborg bør have en fordel af at spille på hjemmebane og foran egne fans, og vi tror også på, at SIF får sejren i et meget tæt opgør, fordi klubben stadig lader til at leve godt på den nye hjemmebane, koblet med OB's manglende evne til at vinde for tiden.

Det ender 2-1 til Silkeborg.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: