Video : Tipsbladet
VM

Sprudlende Sisto: Fodbold vil aldrig være hele mit liv

I øjeblikket kører det på skinner for Pione Sisto i Celta Vigo, men spilleren spiller stadig fodbold, som var det bare en hobby.

Med gode præstationer for Celta Vigo i spanske La Liga har Pione Sisto fået øjnene op for en mulig startplads på Åge Hareides mandskab mod Montenegro. Op til kampen er det dog vigtigt for ham at understrege, at fodbolden ikke fylder hele hans univers.

- Fodbold vil altid være en hobby for mig. Jeg spiller fodbold, fordi jeg elsker det. Men fodbold vil aldrig være hele mit liv. Jeg har andet at give mig til end at sidde og se fodbold, når jeg holder fri. Jeg vil gerne være sammen med min kæreste og min familie, fortæller Pione Sisto i et stort interview med Ekstra Bladet.

Siden begyndelsen af september har Pione Sisto leveret varen i Celta Vigo. Tre mål og tre assists er danskeren noteret for, og Pione Sisto føler da også, at han lykkes med de ting, han i øjeblikket sætter sig for i den spanske klub. Landsholdsspilleren afslører dog, at han stadig ikke har lært at snakke spansk endnu. 

Den 22-årige kantspiller fortæller desuden, at landsholdet betyder meget for profilen, der har været i Danmark, siden han var to måneder gammel.

Nu håber Pione Sisto bare på, at han får lov at starte inde i Danmarks skæbnekamp i VM-kvalifikationen mod Montenegro. Kampen spilles i aften klokken 20.45.