Video : Tipsbladet
Landshold

Hareide håber Bendtner bliver i Rosenborg frem til VM

Den danske landstræner glæder sig over de mange Bendtner-mål og håber, at angriberen vælger at blive i Rosenborg frem til sommer.

Nicklas Bendtner scorede i går sit 15. sæsonmål og nærmer sig topscorerlisten. Det har sat rygterne om et salg i gang, men den danske landstræner, Åge Hareide, håber ikke, at han følger i de to tidligere topscorere, Alexander Søderlund og Christian Gytkjærs, fodspor.

De to tidligere topscorer i den norske liga forlod Rosenborg i hendholdsvis 2015 og 2016 til fordel for Saint Etienne og 1860 München, men succesen i deres respektive klubber er til at overse, og derfor ser den danske landstræner gerne, at Nicklas Bendtner bliver i Rosenborg lidt endnu.

- Det håber jeg, siger Åge Hareide til den norske avis VG på spørgsmålet om Bendtner skal blibe i Trondheim.

Men selvom Hareide håber på at Rosenborg-profilen fortsætter i klubben, så vil han ikke give opfordringen videre personligt.

- Nej, jeg blander mig ikke i landsholdsspillernes valg, præciserer landstræneren.

Rosenborgs cheftræner, Kåre Ingebrigtsen, melder sig i samme kor som Åge Hareide og sætter flere ord på.

– Vi håber alle, at Danmark kommer til VM. Det under jeg vores danske venner. Det beste for Nicklas er at blive i Rosenborg, spille og være i vante omgivelser. Det er der ingen tvivl om. Så kan det blive langt vanskeligere at holde ham efter et VM, siger Ingebrigtsen.

Også Bendtners danske holdkammerat, Mike Jensen, som også var med ved seneste landsholdssamling, håber at Bendtner bliver lidt endnu.

– Jeg håber det. Her er han sikker på at få chancer, score masser af mål, spille og vinde en masse kampe, siger Mike Jensen til VG.

Rosenborg fører den norske Elitserien med 10 point. Der resterer fem kampe.