Optakt: Hobro IK - FC Nordsjælland
Superliga

Optakt: Hobro IK - FC Nordsjælland

FC Nordsjælland har skarpheden med syv scoringer over de seneste to kampe, mens Hobro IK ikke har vundet i de seneste fire Superliga-kampe. Hvem vinder søndag middag?

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 12.00
Spillested: DS Arena, Hobro
Dommer: Peter Munch Larsen
På TV: TV3 Sport 2
Hashtag: #HOBFCN #SLDK

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:

Hobro IK:
Hobro sled og slæbte med 10 mod 11 i over 80 minutter og blev belønnet ved at hente 2-2 på udebane mod AC Horsens, der to gange var foran. Pål Alexander Kirkevold sikrede sig den ufattelige målrekord i Superligaen med scoringer ni kampe i træk, og i det hele taget var det svært at være utilfreds - bortset fra det røde kort til Rasmus Minor. 

Men Hobro IK holder fast i top 6 og rykkede oven i købet en plads frem, da FC København blev henvist til sjettepladsen. Men på trods af den positive følelse efter 2-2-opgøret ændrer det ikke på, at det ikke er blevet til sejr i de seneste fire kampe - faktisk er det kun blevet til to point, og det er normalt ikke nok til at rykke ret meget frem i tabellen. Men 13 af holdets 18 point er hentet på hjemmebanen, og nu gælder det Superligaens tophold. 

Der er ingen nye skader noteret i Hobro-truppen.

Få odds 2,15 hos bwin på at FC Nordsjælland vinder kampen søndag

FC Nordsjælland:
Efter en smule slinger i resultaterne med tre kampe i træk er FC Nordsjælland tilbage med sejre i de to seneste runder. Først 4-2 ude over Silkeborg IF og senest 3-2 hjemme over Randers FC. I begge opgør kom FC Nordsjælland bagud, og selv om det alligevel er endt med sejre, har der været talt om frygten for at miste førstepladsen har haft en påvirkning i retning af for forsigtigt spil hos FCN. 

Det skal der rettes op på i de kommende kampe.

Begge de offensive es i form af Emiliano Marcondes og Ernest Asante har scoret i de to seneste kampe, og med syv scoringer over de seneste 180 minutter, er både rytmen og troen tilbage i holdet, der flot forsvarer førstepladsen i tabellen. 

Godsway Donyoh, Mads "Mini" Pedersen og Martin Frese er fortsat ude med skader.

Karantæne:
Hobro IK: Rasmus Minor
FC Nordsjælland: Ingen

Bud på startopstillinger:
Hobro IK (4-4-2): Rask - Gotfredsen, Bøge, Amankwah, Kopplin - Olsen, Brix-Damborg, Hammershøy-Mistrati, Babayan - Antipas, Kirkevold

FC Nordsjælland (4-4-2): Runarsson - Tranberg, Tiedemann, Skovgaard - Bartolec, Kofod, Jensen, Da Silva - Marcondes, Asante, Rasmussen

Profilen:
Modspillerne kan ikke lide ham og havner ofte med at lave frispark eller komme i clinch med profilen. Men fansene elsker Emiliano Marcondes, og man forstår det. Alene i de seneste seks Superliga-kampe har Marcondes været med i intet mindre end 10 af FC Nordsjællands i alt 15 scoringer. Seks gange som målscorer og fire gange som oplægger til scoring. Klasse fornægter sig ikke, og der er gode grunde til, at Superligaen bliver byttet ud med engelsk fodbold til nytår.

Vidste du, at...:
FC Nordsjælland har godt styr på Hobro IK. Godt nok blev det til et nederlag i Hobros "eventyr-sæson" tilbage i 2014/15 - men her smed alle hold point mod de himmelstormerne amatører. Men da Hobro IK i sæsonen efter skulle følge op på den første sæson i landets bedste række, vandt FC Nordsjælland alle tre kampe - to gange i Hobro.

Dom:
Selv om de kamp efter kamp har kunnet juble over scoringer fra Pål Alexander Kirkevold, må Hobro-spillerne erkende, at det er ved at være længe siden, at de har kunnet synge sejrssang efter en Superliga-kamp.

FC Nordsjælland er tilbage med skarpheden, og selv om de seneste kampe bestemt ikke har været pletfri, er det bare nemmere at vinde fodboldkampe, når man laver mange mål. Topholdet er da også det første til at runde 30  scorede mål i sæsonen - ja faktisk er de helt oppe på 31 efter den seneste sejr. Trods alt en del flere end Hobros 18 scoringer, hvoraf de 11 er sat ind af den samme spiller.

FC Nordsjælland spiller den bedste og mest effektive fodbold af de to hold, og det bliver belønnet i middagskampe søndag. FC Nordsjælland vinder igen i Hobro - denne gang med 3-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: