Video : Tipsbladet
Champions League

Leicester tjente flere Champions League penge end Real Madrid

De tidligere engelske mestre tjente mere ved at nå kvartfinalen i Champions League, end Real Madrid tjente på at vinde turneringen i sidste sæson.

Leicester City, som røg ud til Atletico Madrid i kvartfinalen i sidste års Champions League-turnering fik lige over 609 millioner kroner for deres præstation.

Til sammenligning fik Real Madrid 604 millioner for at vinde turneringen.

Årsagen til forskellen skal findes i fordelingen af TV-penge, hvor Leicester tjente tæt på dobbelt så meget som de spanske mestre fra Real Madrid. Pengene fra markedspuljen, som er der, hvor TV-pengene uddeles fra, fordeles blandt andet på baggrund af TV-aftalen i de enkelte lande.

I alt fik Leicester 364 millioner fra denne pulje, mens Real Madrid 'blot' fik 193 millioner kroner.

Det hold der tjente flest penge i den forgangne sæson er Juventus, som tabte finalen til Real Madrid. De kunne notere sig en gevinst på hele 808 millioner kroner.