Conte efter svingende sæsonstart: Føler intet pres
Foto: Getty Images
Premier League

Conte efter svingende sæsonstart: Føler intet pres

Antonio Conte føler sig helt sikker på sit job i Chelsea - selv efter en start på sin anden sæson i klubben, hvor tingene er gået meget op og ned.

Chelsea vandt i weekenden med 4-2 over Watford i Premier League, men det har alligevel ikke gået helt som det gjorde i sidste sæson, hvor de vandt det engelske mesterskab. Den svære tid har fået klubbens manager Antonio Conte i søgelyset.

Men hvis man spørger ham selv, så føler italieneren ikke det store pres. Det fortæller han i et interview med engelske Telegraph.

- Det er ikke som de tidligere managers. Jeg er anderledes, og det er vigtigt at forstå. Klubben er nødt til at dømme arbejdet og - helt ærligt - så er jeg ikke bekymret for at klubben skulle fyre mig, hvis vi taber en kamp, siger Conte.

Han fortæller desuden, at klubben tidligere kunne finde på at fyre en manager efter tre dårlige kampe, men at det ikke er sådan for alle managere.

- Man kan ændre på personen og arbejdet. Jeg gentager. Hvis du spørger om jeg føler en form for pres fra klubben, så er der nul, lyder det fra Chelsea-manageren.

Chelsea er i øjeblikket på fjerdepladsen i Premier League, men de har allerede efter ni runder ni point op til Manchester City på førstepladsen.