FC Københavns modstander i Europa League, FC Sheriff Tiraspol, er ramt af en tragedie, skriver de på deres hjemmeside.
Tragedien er, at en deres tidligere spillere, 25-årige Dionatan Teixeira, er afgået ved døden i en alder af bare 25 år.
- For nogle timer siden døde en god mand og en strålende fodboldspiller. Hele klubben er i chok efter disse tragiske nyheder. Smerten efter tabet er stor, skriver klubben i en pressemeddelelse.
Klubben oplyser, at spilleren i øjeblikket ikke var på kontrakt hos dem længere, men at man ønskede at tilknytte ham igen, efter han var i klubben i seks måneder fra januar i år.
Dionatan Teixeira var også at finde i den engelske Premier League-klub Stoke gennem tre sæsoner, hvor det blot blev til to Premier League-kampe. Det betyder dog ikke, at man ikke kan huske ham i den engelske klub.
- Dionatan var et vældigt populært medlem af spillerstaben, og det er svært at forstå, at han er gået bort i så ung en alder. Vores tanker og bønner går til hans unge familie og venner i denne vanskelige tid, siger Stokes direktør, Tony Scholes, til klubbens hjemmeside.
FC Sheriff Tiraspol er i samme pulje som FC København i Europa League, og de to hold mødes igen den 7. december i Parken, hvor de spiller det sidste opgør i gruppespillet. Første opgør endte 0-0.