Video : Tipsbladet
VM

Hareide lovpriser Eriksen: Han er som en øgle med øjne hele vejen rundt

Landstræner Åge Hareide er voldsomt glad for, at Danmark nu er kommet med til VM, hvor han særligt var vild med Christian Eriksen, der nu kan vise sig frem på den største scene.

Danmark kvalificerede sig tirsdag aften til VM i Rusland sommeren 2018 efter en sejr på 5-1 over Irland, som også blev det samlede resultat af de to altafgørende playoff-kampe. Efter kampen var det selvsagt en lykkelig Åge Hareide, som blev interviewet af Kanal 5's studie.

Her lagde Åge Hareide blandt andet vægt på, at der er mange af spillerne, som nu kan komme til at vise sig frem. Særligt Christian Eriksen, som denne aften scorede tre kasser i opgøret.

- Jeg synes, at et VM fortjener en Christian Eriksen, så han kan vise sig frem for hele verden. Vi kender ham jo særdeles godt, men jeg håber på, at han kan blive en attraktion - og så har vi et hold, som er ved at være vokset sammen. Vi har mange ting at glæde os til. 

Specielt Christian Eriksen lader det til, at landstræneren er meget vild med, hvilket man jo sagtens kan forstå efter denne VM-kvalifikation, hvor Eriksen toppede det hele af mod Irland.

- Der er ikke mange, som har så meget fodbold i sig, og som har et så godt overblik. Han er som en øgle med øjne hele vejen rundt. Han er også en god afslutter, og han er en god inspirator for de andre spillere. Han er stille og rolig. Jeg synes, at han er en rar person, siger Hareide.

Endelig peger Åge Hareide på, at han tror på, at VM-deltagelsen vil betyde, at ikke alene spillerne kommer til at vokse af dem, men at fodbolden i Danmark kommer til det inklusiv Superligaen. Særligt i den kommende tid, hvor der vil være konkurrence om at få pladserne til VM.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.