Fisker om forskellen i Randers og BIF: Her skal man vinde hver gang
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

Fisker om forskellen i Randers og BIF: Her skal man vinde hver gang

Midtbanemanden Kasper Fisker har fundet sig en ny drømmeklub på den københavnske vestegn, hvor han trives med det store pres.

Der er mange forskelle fra Randers til Brøndby – ikke kun i tabellen hvor forskellen lige nu er 13 pladser og 22 point. Kasper Fisker forlod de rammer, han havde sat op for det gode liv i Jylland, og søgte nye udfordringer i Brøndby, hvor for eksempel træningen er timet og tilrettelagt på en måde, som han aldrig har oplevet før, og hvor kravene til holdet på Superliga-banerne er meget store.

- Her skal man vinde hver gang, og det er den helt store forskel. Hvis man er bagud 1-0 hjemme mod Silkeborg i halvlegen, som vi var, så bliver der skiftet to mand. Vi skal vinde hver kamp, uanset hvem vi møder. Selv i Parken skal vi vinde – specielt med den situation vi er i lige nu – og så er det også fedt, når det lykkes. Så kan man virkelig mærke stemningen om truppen og fra fansene. siger Kasper Fisker til Tipsbladet.

Og han trives med det krav.

- Med den måde vi angriber kampene på, så synes jeg, at det er et positivt pres. Rent fysisk presser vi modstanderne på deres banehalvdel og går virkelig til den. Det giver en masse energi til truppen, og det er det samme, om vi spiller ude og hjemme.

- Fansene kan også godt lide den måde, vi spiller fodbold på, så det er rigtig fedt. Nu har jeg selvfølgelig også kun oplevet det i gode tider, så jeg er ikke lige ekspert på, hvordan det er at spille under presset, hvis det går dårligt, men det har været fedt at være med til, siger en af Brøndbys nye midtbanemænd fra toppen af Superligaen.

Men hvorfor har han siddet på bænken i de seneste kampe, hvad er hans forventninger til søndagens topopgør mod FC Nordsjælland, hvorfor ser han altid Brøndbys kamp igen om aftenen, selv om han lige har været med til at spille den, og hvordan har han det med, at medierne allerede er begyndt at tale om et Brøndby-mesterskab?

Læs mere: Tipsbladet er på gaden igen, blandt andet med et stort interview med Brøndbys Kasper Fisker. Køb Ekstra Bladet fredag.

I Tipsbladet fredag får du også: 
- Kæmpe reportage fra Danmarks VM-kvalifikation i Dublin
- Interview med den tidligere Brøndby-spiller Alex Szymanowski
- Overblik: Landsholdsugen der gik
- Historien om magtskiftet mellem Arsenal og Tottenham
- VM-land: Schweiz
- Carlsens Corner
- Spiltips
- Resultater


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.