Video : Tipsbladet
Premier League

Pochettino er ikke i tvivl: Eriksen er blandt verdens ti bedste

Diskussionen fortsætter - er danske Christian Eriksen mon blandt verdens ti bedste fodboldspillere? Tottenham-manageren er ikke i tvivl.

Mauricio Pochettino kommenterede på Christian Eriksens fantastiske præstation i Dublin forud for Tottenhams møde med Arsenal senere i dag. På pressemødet var han meget klar i mælet omkring danskerens succesfulde forsøg på at hente en VM-billet til Danmark.

Særligt da manageren blev spurgt om, hvorvidt danskeren er blandt verdens ti bedste spillere, dukkede smilet op på Mauricio Pochettinos læber.

- Selvfølgelig - jeg så kampen. Han scorer utrolige mål. Med sådan en præstation fra Christian kan man placere sig i en top ti. Christian er stadig ung, og han har vist i de seneste to år, at han fortjener ros for sine præstationer, lyder det fra Tottenham-manageren til pressemødet.

Christian Eriksen stjal al opmærksomhed med sine tre flotte scoringer, der grundlagde Danmarks storsejr over Irland i tirsdags.

Hele managerens udtalelse fra pressemødet kan du se i videoen oven for artiklen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.