SønderjyskE kører FC København over
Foto: Foto: Jan Christensen/GettyImages
Superliga

SønderjyskE kører FC København over

SønderjyskE besejrede søndag FC København med 3-0 i Haderslev.

Både SønderjyskE og FC København havde meget at spille for søndag, da de tog holde bragede sammen i Haderselv.

Hjemmeholdet ville med en sejr kunne lægge afstand afstand til bunden af tabellen, mens Ståle Solbakkens tropper desperat havde brug for at komme tilbage i toppen af Superligaen.

Gæsterne fik dog en katastrofal start, da Robin Olsen tog fejl af et indlæg fra Stefan Gartenmann. Bolden ramte overliggeren og endte for fødderne af Christian 'Greko' Jakobsen, der sendte bolden i mål, og så stod den allerede 1-0 til hjemmeholdet.

FC København var slet ikke kommet ud til kampen, og derfor satte SønderjyskE sig også på spillet umiddelbart efter føringsmålet. Gæsterne kom dog bedre med efter de første ti minutter og begyndte så småt at sætte pres på hjemmeholdets målfelt.

Farligt blev det dog aldrig helt, og i stedet bølgede opgøret fra den ene ende til den anden.

Efter en lille halv time blev ondt så værre for FC København. Hjemmeholdet tog et hjørnespark kort, spillede bolden rundt om det første pres og lagde så et lavt indlæg ind i feltet, hvor Marc Pedersen forlængede bolden ind bagved Robin Olsen i FCK-målet. 2-0 til SønderjyskE.

FC København formåede ikke at svare igen inden pausen. Første halvleg endte derfor med en to-målsføring til hjemmeholdet.

Gæsterne kom stærkere ud efter pausen, og indskiftede Kasper Kusk fik blandt andet tilspillet sig et fint forsøg. De danske mestre fik forsigtigt etableret et tryk på hjemmeholdet, men de formåede alligevel aldrig helt at true SønderjyskE-målet.

Med ti minutter igen blev Carl Holse så nedlagt i feltet til store FCK-protester, men kampens dommer vinkede afvisende, selvom det i høj grad lignede, at der var blevet begået en forseelse på den unge FCK-indskifter.

I stedet blev der mål i den anden ende. Den tidligere Horsens-spiller Troels Kløve trykkede af fra en position på kanten af feltet langt ude fra og bragede bolden over i det lange hjørne uden chance for Robin Olsen. Fantastisk mål og en smuk krone på værket for hjemmeholdet.

Opgøret endte derfor fuldt fortjent 3-0 til hjemmeholdet, der for første gang i klubbens historie i Superliga-sammenhæng besejrede FC København, som nu må se langt efter det danske mesterskab.

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.