Horsens på stopperjagt: Du kan ikke forestille dig, hvor rolig jeg er
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Horsens på stopperjagt: Du kan ikke forestille dig, hvor rolig jeg er

AC Horsens jagter en ny midtstopper, men det er på ingen måde noget, der truer Bo Henriksens nattesøvn.

AC Horsens har solgt Bubacarr Sanneh til FC Midtjylland, og han forlader officielt Den Gule Fare 1. januar. Samme dag tiltræder Mads Juel Andersen fra Brøndby IF, men AC Horsens har ikke lagt skjul på, at de gerne vil have en stopper mere ind i januars transfervindue.

I den forbindelse har Superliga-klubben haft islandske Orri Omarsson til prøvetræning, og han fik også spilletid mod Union Berlin i en testkamp. Siden har man ikke hørt meget til Omarsson og AC Horsens, men ifølge manager Bo Henriksen er der ikke truffet nogen endelig beslutning.

- Vi har ikke fundet nogen løsning endnu, men det er da rigtigt, at vi gerne vil have en stopper mere ind, siger Bo Henriksen til tipsbladet.dk.

Når I ikke har meldt noget ud om Orri Omarsson, kunne det vel tyde på, at det ikke bliver ham?

- Det ved jeg ikke.

Hvad Bo Henriksen til gengæld ved med sikkerhed er, at jagten på en ny midtstopper til AC Horsens ikke er noget, der kommer til at forstyrre julefreden så meget som et sekund.

- Vi får Mads Juel Andersen, og Mathias Nielsen kommer tilbage, så jeg er slet ikke bekymret. Vi skal først have truppen på plads i starten af februar, så vi har masser af tid. Da der var tre uger til sæsonstart, stod jeg med under 10 mand på træningsbanen, så du kan slet ikke forestille dig, hvor rolig jeg er, lyder det fra Horsens-bossen.

AC Horsens er nummer fem i Superligaen. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.