Video : Tipsbladet
Generelle

Idømt ni års fængsel for voldtægt: Robinho nægter sig skyldig

Forleden blev den tidligere stjernespiller Robinho idømt ni års fængsel for en gruppevoldtægt i 2013, men brasilianeren nægter at have været involveret i sagen. Han har stadig mulighed for at anke.

Der har, i hvert fald i Europa, været stille omkring Robinho de seneste år, efter han forlod AC Milan i 2015, men forleden ramte den tidligere stjernespiller overskrifterne igen. Årsagen var, at han var blevet idømt ni års fængsel i Italien for at have deltaget i en gruppevoldtægt af en dengang 22-årig kvinde.

Episoden fandt sted i 2013, da Robinho stadig spillede i Milan, og brasilianeren er en af seks personer, der blev dømt. Robinho fastholder dog selv efter dommen sin uskyld, som det fremgår af en tekst, som han har lagt ud på sin officielle Instagram-konto.

- Angående nyheden omkring angriberen Robinho, vedrørende en episoden der fandt sted for et par år siden, vil vi gerne gøre det klart, at han allerede har forsvaret sig selv ved at sige, at han havde nogen deltagelse i episoden, står der i udtalelsen.

- Alle juridiske skridt er allerede taget angående denne kendelse.

Dermed indikerer Robinho og hans folk, at de har tænkt sig at anke dommen. Det er således fortsat muligt, og han slipper for fængel, indtil en eventuel appelsag er afgjort. 

Robinho er i dag 33 år gammel og optræder for Atlético Mineiro hjemme i Brasilien. Han blev i 2005 udset til det næste store navn fra sit hjemland, da han i 2005 skiftede fra Santos til Real Madrid. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.