Dagens Spilforslag: Danskerklub i Premier League-deler
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Danskerklub i Premier League-deler

Vi tager fat i en af lørdagens Premier League-kampe for at finde Dagens Spilforslag.

Lørdag kl. 16.00
Huddersfield - Brighton
X
2,95  @ NordicBet

Både Huddersfield og Brighton er gået pointmæssigt i stå siden den første kamp i november. Huddersfield har tabt samtlige af de fire følgende kampe, mens Brighton i det mindste kan prale af to uafgjorte resultater som supplement til to nederlag.
Med til historien hører, at Huddersfield var en sen scoring af Raheem Sterling fra at spille 1-1 hjemme mod Manchester City, og overordnet set står holdet med 3-2-2 på eget græs i denne sæson.

Brighton leverede en stor kamp ude mod Manchester United, som skulle bruge et selvmål for at slå holdet, som så skuffede med 0-0 på hjemmebane i den følgende kamp mod Crystal Palace. Og i sidste runde gik det helt galt, da Liverpool slog Brighton hjemme på The American Express Community Stadium med 5-1.
Med henholdsvis fem og syv point ned til revitaliserede Crystal Palace under stregen har begge hold brug for point. Og da hverken Huddersfield eller Brighton lige nu har selvtilliden til selv at skabe kampene, virker X som et ret fornuftigt bud på udfaldet af kampen, hvilket også har været tilfældet i fem af de to holds seneste otte indbyrdes opgør.