Video : Tipsbladet
Premier League

Manchester City-stjerne: Premier League er den bedste liga i verden

Sergio Agüero fortæller, at han er rigtig glad for at være i Manchester City, og at Premier League er den bedste liga i verden.

Da Gabriel Jesus skiftede til Manchester City, tog han straks hele Premier League med storm, og der blev spekuleret i, at Pep Guardiola ikke længere havde brug for Sergio Agüero, som blev rygtet væk fra klubben.

Den argentinske angriber har dog alligevel overbevist Guardiola om, at han skulle have chancen, og oftest er han blevet foretrukket fra start i denne sæson, hvor Manchester City buldrer derudad i Premier League.

Agüero, der tidligere på sæsonen blev den mest scorende spiller i Manchester Citys historie, fortæller også, at han er rigtig glad for at være hos Premier Leagues førerhold.

- Jeg har det godt. Jeg er rigtig glad for rekorden, og jeg er rigtig glad for at være her i klubben, siger Agüero til Sky Sports.

Argentineren, der har en fortid i Atlético Madrid, sammenligner samtidig spansk og engelsk fodbold.

- Spillet er anderledes her. I Spanien spiller de mere taktisk. Her er det mere fysisk. Hvert hold er en svær modstander. Jeg foretrækker denne liga. Det her er den bedste liga i verden.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.