Video: Liverpool og Everton delte i snefyldt derbykamp
Foto: Getty Images
Premier League

Video: Liverpool og Everton delte i snefyldt derbykamp

Liverpool sad på det meste, men alligevel fik Everton sneget sig ind i kampen til sidst i Merseyside-opgøret, der endte 1-1.

Liverpool og Everton mødtes søndag i det traditionsrige Merseyside-derby, og denne gang blev det til en pointdeler mellem de to klubber i kampen, som endte 1-1. 

Det var dog en kamp, hvor Liverpool sad i førersæddet i meget store dele af kampen, og derfor var det da heller ikke så underligt, at Salah efter 42 minutter sørgede for at sende Liverpool i front efter en strålende enkeltmandspræstation, hvor han til sidst krøllede bolden op i målhjørnet.

Everton har ikke haft så meget succes i denne sæson, hvor man blandt andet i Europa League hurtigt fik slukket håbet om at gå videre fra gruppespillet - dog er det gået bedre i Premier League i den seneste tid. Og når det er Liverpool, der står på den anden side af banen, så sker der åbenbart noget med dem.

For med sneen dalende ned fra himlen kunne Everton med mindre end et kvarter tilbage af den ordinære spilletid tilkæmpe sig et straffespark, som tilbagevendte Wayne Rooney i vanlig stil kunne omsætte til mål med et hårdt spark.

Det var tilmed også noget, der lignede Evertons eneste spark indenfor målrammen i anden halvleg, men ikke desto mindre blev det til 1-1, som altså også endte med at blive kampens endelige resultat.

Med ét point til hver er Everton på 10. pladsen i Premier League, mens Liverpool er på fjerdepladsen, hvor de har 13 point op til Manchester City.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.