Video : Tipsbladet
Superliga

Kvist: Vi kan se hinanden i øjnene

William Kvist mener, at FC København spillede en fin kamp mod AaB i går.

FC København har haft det svært i dette efterår og lidt usædvanligt mange pointtab i forhold til, hvad de er vant til.

Da mestrene i går skulle runde efteråret af mod AaB, så det ud til at skulle ende på den værst tænkelige måde, da jyderne kom foran efter bare få minutter.

Der skulle et helt systemskifte til, før Federico Santander fik bragt balance i regnskabet, og så endte kampen uafgjort 1-1. Et fint resultat for FC København, men det ændrer ikke på det faktum, at efteråret har været langt under forventning.

- Vi kan se hinanden i øjnene, vi fik løbet fint og leveret en fin præstation, men vi mangler skarpheden. Vi har de halve chancer til at score, vi har dødboldene, men som sagt, vi mangler den afgørende skarphed.

- Alt i alt var præstationen i dag fin, men overordnet set har efteråret ikke været godt nok, fastslår William Kvist til fck.dk.

FC København går på vinterpause liggende bare nummer seks.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.