Video : Tipsbladet
Superliga

Duncan vil gerne blive i AGF

Trods færre startpladser end tidligere vil Morten ’Duncan’ Rasmussen gerne blive i AGF.

Da Glen Riddersholm var træner for AGF, var Morten ’Duncan’ Rasmussen en sikker starter for det aarhusianske Superliga-hold, og ganske ofte stod offensiven og faldt med, om han præsterede.

Efter afskeden med Riddersholm i slutningen af september tog David Nielsen over, og den tidligere Lyngby-træner har tildelt AGF-anføreren en mindre rolle. Morten ’Duncan’ Rasmussen er således startet inde i fem ud af otte ligakampe, hvor han også kun har bidraget med ét mål.

Alligevel er den tidligere landsholdsspiller fortsat glad for at være i AGF, og han har ingen intentioner om at forlade klubben, hvor han har kontraktudløb i sommeren 2019. 

- Jeg tror absolut, at jeg bliver i AGF. Men det er klart, at hvis AGF kommer og siger, at de ikke vil have mig i klubben, vil jeg se på mulighederne. Men som det ser ud nu, så vil jeg gerne blive her. Jeg ser selvfølgelig noget godt i dette hold, det siger sig selv, fortæller angriberen til Jyllands-Posten.

Det er blevet til 17 Superliga-kampe for den tidligere Brøndby- og FC Midtjylland-spiller i denne sæson, og her har han blot scoret fire gange. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.