Video : Tipsbladet
VM

Australien henvender sig til tidligere guldtræner inden VM-møde med Danmark

Luiz Felipe Scolari vandt VM med Brasilien i 2002, og måske får han endnu en chance til en slutrunde til sommer. Danmarks modstander Australien har i hvert fald henvendt sig til træneren.

Udsigten til en VM-slutrunde er noget, der kan pirre de fleste fodboldtrænere, og det tyder på, at det samme er tilfældet for Luiz Felipe Scolari. Den brasilianske træner er netop stoppet efter to et halvt år i Guangzhou Evergrande, og nu gør VM-holdet Australien kur til ham.

Ange Postecoglou forlod posten som landstræner, efter han havde ført sit land til VM, og Australien har blandt andre henvendt sig til Scolari. Det bekræfter manden, der førte Brasilien til VM-guld i 2002, til Sky Sports.

- Jeg er et af de navne, de talte med for at se, om jeg var interesseret i at tage dem til VM. De kan formentlig hyre nogen i februar. Så hvis de er interesserede, ringer de til min agent, og så diskuterer vi det, siger Scolari.

- Men jeg har ikke tænkt mig bare at tage holdet til VM. Jeg vil lede et hold med at organiseret projekt i et eller to år. Men jeg er interesseret.

Der er god grund til for danskere at holde øje med udviklingen på landstrænerposten i Australien, da holdet bliver en af Danmarks tre modstandere i gruppespillet til sommer. De to andre hold er Peru og Frankrig, som har deres trænere på plads.

Scolaris senest VM-oplevelse var en dårlig en af slagsen, da han stod i spidsen for det brasilianske hold, der tabte 7-1 på hjemmebane mod Tyskland. Til gengæld kommer han med tre kinesiske mesterskaber i frisk erindring.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.