Video : Tipsbladet
Premier League

Stort slag for Manchester United: Profil skal opereres

Der er dårlige nyheder for José Mourinho, eftersom Eric Bailly skal opereres, mens Marouane Fellaini også fortsat er skadet.

Eric Bailly har ikke været i spil for Manchester United siden begyndelsen af november, og nu kommer der til at gå flere måneder, inden den ivorianske midterforsvarer kan komme tilbage på banen for førsteudfordrerne til Manchester City i Premier League.

Den tidligere Villarreal-spiller skal opereres for de ankelproblemer, som han har døjet med i den seneste halvanden måned, og operationen vil betyde, at han ifølge José Mourinho er ude i to til tre måneder yderligere.

Det betyder, at Mourinho fortsat må sætte sin lid til Chris Smalling, Phil Jones, Victor Lindelöf og Marcos Rojo i det centrale forsvar.

Også på midtbanen er der skadesproblemer for den portugisiske manager. Klubbens anfører, Michael Carrick, er fortsat skadet, men mere kritisk er det, at Marouane Fellaini heller ikke er blevet sin skade kvit.

Den belgiske landsholdsspiller har udviklet sig til at være en vigtig spiller for Mourinho, men han har været ude de seneste tre uger med en knæskade, og ifølge the Telegraph vil han først være klar til at spille igen i næste måned.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.