Leder: Grimt bagtæppe til Citys flotte fodbold og de lækre danske træningslejre

Manchester City er tilsyneladende i gang med at gøre det, Josep Guardiola også gjorde med FC Barcelona og især i Bayern München; at forvandle ligaen til et spørgsmål om, med hvor mange point Guardiolas hold vinder mesterskabet.

Ligesom i Bayern München og i nogen grad i FC Barcelona gør Josep Guardiola med spillere, der er købt dyrt ind til at passe ind i cheftrænerens, og dermed klubbens, fodboldfilosofi.

Og ligesom i München og Barcelona spiller de forrygende fodbold. Kevin De Bruyne ligner en mand, der en dag skal vinde Ballon d’Or, Sergio Agüero og Gabriel Jesus er to af Premier Leagues bedste forwards, og Manchester City er blevet et hold med pasningsspil og en hurtig og power, der ligger milevidt fra Manuel Pellegrinis mere adstadige City fra før sommeren 2016.

Det er den type historier, Manchester City gerne vil have os til at skrive og tale om.

Det skal handle om fodbold og spektakulære køb.

Det skal handle om den sportslige succes, planerne for at skabe et globalt fodbold-imperium med klubber i Australien, USA og Spanien, planer der på det seneste har fået stor opmærksomhed i britiske medier, og som der bliver fortalt meget om, fordi Manchester City i modsætning til mange andre Premier League-klubber gerne inviterer journalister og store medier ind på træningsanlægget og giver lange interview.

Det er Playstation-fodbold, ”Disneyficering” af fodbold, som er den administrerende direktør Ferran Sorianos erklærede mål, og det fungerer.

Ejerne af Manchester City, den royale familie i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, får til gengæld lov at at være i fred.

Det gør Qatar, der ejer en af Manchester Citys største konkurrenter på den globale scene, Paris Saint-Germain, ikke.

Qatar får med rette skarp kritik for behandlingen af gæstearbejdere og måden, landet fik VM.

At det lykkes Qatar at få millioner af børn og unge til at blive PSG-fans med Neymar som galionsfigur er i hvert fald ikke nærværende chefredaktørs drøm for moderne fodbold, når Qatar i 2014 burde have mistet VM efter Sunday Times’ afsløringer af massiv korruption i budprocessen foranlediget af Qatars tidligere stærke fodboldboss Mohamed bin Hammam, en sag hvor FIFA på forunderlig vis frikendte Qatar.

Det er også ufatteligt, at PSG’s præsident Nasser Al-Khelaifi tilsyneladende slipper udenom at være under efterforskning af schweiziske myndigheder i en udløber af FBI’s store korruptions-efterforskning, hvor Al-Khelaifi ifølge myndighederne har bestukket daværende FIFA-generalsekretær Jérôme Valcke til tv-rettighederne til VM 2026 og 2030 til Qatar-ejede medieselskab beIN SPORTS, mod at Valcke fik en luksusvilla stillet til rådighed.

Qatars store rival og nabo De Forenede Arabiske Emirater ligger på ingen måde under for Qatar. Der er bare ingen, der siger det eller stille kritiske spørgsmål.

Det hemmelige politi i De Forenede Arabiske Emirater overvåger og bortfører ifølge blandt andre Human Rights Watch kritikere og bruger tortur, og landet spiller en hovedrolle i Saudi Arabiens blodige krig i nabolandet Yemen.

Ligesom det er tilfældet med Qatars VM og højtprofilerede projekter i Paris og Barcelona, eksponerer De Forenede Arabiske Emirater sig for kritik ved at eje og finansiere Manchester City og finansiere Florentino Pérez’ forestående ombygning af Estadio Santiago Bernabéu, for ikke at tale om storsponsoratet i Bayern München, som lufthavnen i Abu Dhabi står for.

Manchester Citys bagmænd, og det er den øverste top i Abu Dhabi, uanset hvad Manchester Citys PR-afdeling forsøger at bilde verden ind, slipper bare meget billigere omkring at bruge verdens for tiden bedste fodboldhold som den dåseåbner, det ejerskab er i forretningsverdenen såvel som i politik.

6. januar skal det danske ligalandshold i træningslejr i Abu Dhabi, og senere på måneden tager de tre største Superliga-klubber FC København, Brøndby IF og FC Midtjylland til naboemiratet Dubai.

De tre Superliga-klubber og DBU’s ligalandshold fylder intet i PR sammenlignet med Manchester Citys globale projekt, som klubben på livet løs forsøger at få markedsført ved at stille op til interview om den forretningsmodel med mange klubber under City Football Group, og som inden for en overskuelig fremtid også bliver en tv-serie på Amazon i stil med Canal 9’s ”Backstage” med Randers FC.

Er der nogen topklubber i Europa eller klubejere, man ikke kan finde problemer ved?

Næppe.

Men man kan lade være med at stille op eller sluge de PR-projekter, Manchester City så dygtigt stiller op. Rosenborg aflyste tidligere på måneden en træningslejr i Abu Dhabis naboemirat Dubai efter fanprotester, og selvom det nok er praktisk umuligt nu, kan danske klubhold og DBU med fordel overveje, hvor træningslejren i vinteren 2019 skal ligge.