Video : Tipsbladet
Bundesliga

Tilvænnet James glad for at være i Bayern München

James Rodriguez har fundet sig til rette i Bayern München, og han er glad for, at han skiftede til de tyske mestre.

Efter VM-slutrunden i 2014 sprang Real Madrid banken og købte James Rodriguez i AS Monaco, men den colombianske landsholdsspiller har sidenhen haft svært ved at leve op til sit høje prisskilt i den spanske storklub.

I sommerens transfervindue blev han længe rygtet væk fra de seneste to års Champions League-vindere, og lidt overraskende blev det Bayern München, som endte med at snuppe midtbanespilleren på en toårig lejeaftale.

Colombianeren havde i begyndelsen problemer med at finde sine fødder i den tyske storklub, men han har nu fundet sig til rette, og han er begyndt at vise noget af det spil, der gjorde ham til en af de mest eftertragtede spillere i verden.

- Bayern er ligesom Real Madrid – en klub på det højeste niveau. De vil altid vinde titler og er vant til at vinde. Bayern er uden tvivl en topklub. Det er et nyt liv for mig, men jeg har tilpasset mig godt. Jeg er rigtig glad her, fortæller han til Sport1

Den 26-årige colombianer er i alt noteret for 19 kampe for Bayern München i denne sæson, hvor han har bidraget med to mål og fire assists.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.