Video : Tipsbladet
Premier League

Pochettino: Vi kan sælge Kane

Tottenham-manageren afviser ikke at give slip på sin trups allerstørste stjerne.

Harry Kane bomber løs for Tottenham, og derfor har flere europæiske topklubber fået øjnene op for den engelske angriber.

Indtil nu har Tottenham formået at holde fast i Kane, men den 24-årige stjerne kan snart være fortid i Premier League-topklubben.

Særligt Real Madrid meldes interesseret i Kane, og de kan meget vel få lov til at købe ham. Det forklarer manager Mauricio Pochettino til El Chiringuito.

- Som Tottenham-manager vil jeg sige, at hvis Madrid kommer med et bud, og vi ikke vil sælge, fordi han vil blive her, skal de forstå det.

- Men hvis spilleren beder om lov til at skifte, som det skete med Modric og Bale, får vi at se, hvad der sker. Det er ikke sket indtil nu, forklarer Pochettino.

Manageren håber imidlertid på, at Kane fortsætter hos Spurs.

- Jeg håber, at Harry Kane er her i mange år, scorer mange mål og vinder titler. Det er det, vi er her for, afslutter Pochettino.

Harry Kane scorede 54 mål i 2017 og slog Premier League-rekorden for flest mål i et kalenderår med 39 fuldtræffere.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.