Spilforslag til Conference championships i NFL: Det bliver tæt i New England
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til Conference championships i NFL: Det bliver tæt i New England

Der er bare tre kampe tilbage af NFL-sæsonen, og vi kigger her på ræset om at komme i Super Bowl.

Bliver det New England Patriots eller Jacksonville Jaguars, der skal møde Philadelphia Eagles eller Minnesota Vikings i Super Bowl?

Svaret kommer søndag aften og natten mellem søndag og mandag.

New England Patriots er det eneste af de fire hold, der tidligere har vundet en Super Bowl - alene quarterback Tom Brady har vundet fem - mens ingen af de tre andre mandskaber har fundet en eneste. Et hold som Minnesota Vikings har eksempelvis tabt de fire Super Bowls, som holdet har været i, og det er faktisk flest af alle. En ikke specielt imponerende rekord, som Minnesota deler med Buffalo Bills, der i øvrigt tabte alle sine fire i streg.

Det var nok historieundervisning for denne omgang, så lad os i stedet kigge på nogle spilforslag.

Søndag klokken 21.05
New England Patriots - Jacksonville Jaguars (+8,5) 2
Odds 1,93 hos NordicBet

På papiret er New England Patriots storfavorit til opgøret, men det bliver en meget sværere kamp for holdet, end bookmakerne forestiller sig. I stedet for at spille direkte på Jaguars, kan man med fordel gardere sig og spille på holdet med handicap. I det her forslag med handicap +8,5.

Jacksonvilles forsvar er nemlig "the real deal", også selv om det lukkede 42 point ind mod Pittsburgh Steelers. Det er et hurtigt, sultent og stærkt forsvar, der laver mindst et stort og pointgivende spil hver eneste uge, og der kommer til at være masser af pres på rutinerede Tom Brady, der nok skal nå at blive frustreret over presset fra det vilde Jaguars-forsvar.

Om Blake Bortles og Jaguars-angrebet så har nok til at slå Patriots-forsvaret, er så tvivlsomt, at vi gerne vil gardere os, men det bliver en tæt kamp, hvor Brady, Gronk og Patriots-angrebet ikke bare marcherer mod Super Bowl.

Der er forholdsvis pæn betaling, hvis det ender med et tæt opgør.

Indsats: 100 kroner

----

Søndag klokken 21.05
New England Patriots - Jacksonville Jaguars, James White scorer første touchdown i kampen
Odds 14,00 hos NordicBet

Det her er ikke et spilforslag med en masse raketvidenskab bag sig, det er ene og alene en mavefornemmelse. James White afgjorde Super Bowl sidste år, og han kan meget vel få endnu en vigtig rolle for Patriots mod Jaguars.

Hvis Jacksonville har succes med at stoppe løbet, og man som forventet matcher godt op mod Patriots' receivere, kan det sagtens blive en kamp, hvor Tom Brady bruger sine runningbacks til at skabe favorable matchups mod lidt tungere forsvarsspillere, som man også så det i Super Bowl for et år siden.

Det kan åbne for James White, der er en af ligaens bedste runningbacks, når det kommer til at gribe bolden. Til odds 14 bliver du fint betalt.

Indsats: 25 kroner

----

Mandag klokken 00.40
Philadelphia Eagles - Minnesota Vikings (-2,5) 2
Odds 1,71 hos NordicBet

Der venter et spændende opgør mellem to defensivt stærke hold, men der er klar fordel til Vikings, der har den bedste quarterback og samtidig kan stille et forsvar, der lige er tanden bedre end det, Doug Pederson har samlet i Philadelphia.

Derfor spiller vi Vikings til at vinde opgøret på udebane med mere end 2,5 point.

Det er godt nok værd at huske på, at Vikings normalt spiller indendørs, hvor kampen i Philadelphia er uden for, men holdet har et markant stærkere kasteangreb end Eagles, kan løbe bolden og har et yderst potent forsvar.

Så er der lige lidt flere huller i Eagles, hvor quarterback Nick Foles er det største. Det kommer til at koste mod Vikings, der bør kunne lukke ham ned og slå kapital af nogle af de fejl, han utvivlsomt vil komme til at lave.

Indsats: 100 kroner

----

Mandag klokken 00.40
Philadelphia Eagles - Minnesota Vikings, LeGarrette Blount scorer første touchdown
Odds 16,00 hos NordicBet

Den store runningback havde en dårlig sæson, men han var alligevel en så tilpas stor del af gameplanen mod Atlanta til, at vi tør spille ham mod Vikings til at score første touchdown. Odds 16 er gavmildt, når man tænker på, at Blount er en stor, tung back, som Eagles bruger, når de står tæt på endzone og bare skal hamre den ind.

I sidste sæson lavede LeGarrette Blount hele 18 touchdowns, mens han spillede for New England Patriots, mens han mod Atlanta Falcons i sidste weekends playoffkamp scorede Eagles' eneste touchdown.

Han er bestemt et skud værd til det høje odds - specielt i en kamp, hvor det meget vel kan være lavtscorende, og hvor Eagles gerne vil have bolden fra Nick Foles og i hænderne på runningsbacks som Jay Ajayi og altså LeGarrette Blount.

Indsats: 25 kroner


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.