Video : Tipsbladet
La Liga

Ny klub tæt på Hjulsager: Celta blokerer stadig udlejning

Ifølge BT er Andrew Hjulsager på vej til Granada på en lejeaftale fra Celta Vigo, men klubbens øverste ledelse har bremtset skiftet, ligesom det skete med Real Oviedo.

Andrew Hjulsager må sidde med følelsen af deja vu. Forleden forlød det nemlig, at klubledelsen i Celta Vigo havde bremset et potentielt skifte til Real Oviedo, fordi klubben allerede har udlejet John Guidetti, og den ikke vil mangle offensiv slagkraft i foråret.

Nu lyder samme historie, bare med Granada som den mulige arvtager i stedet for Oviedo. Det er BT, der skriver, at Hjulsager er på vej til klubben fra den andenbedste række, men at Celta-præsident Carlos Mouriño og den øvrige klubledelse bremser lejeaftalen.

Avisen mener desuden at vide, at spillet om Hjulsagers fremtid skilt dele af klubbens øverste chefer. På den ene side står førnævnt Mouriño og Celtas direktør, og på den anden står cheftræner Juan Carlos Unzué og sportsdirektør Felipe Miñambre.

Sidstnævnte har ellers forhandlet en aftale med Granada på plads, mens også den 23-årige dansker er indstillet på et gå til Granada. 

Den altovervejende årsag til, at Andrew Hjulsager er på vej på udlån, er, at han spiller for lidt i Celta. Han har blot fået to indskiftninger af i alt 12 minutters varighed i ligaen i denne sæson, og den seneste daterer sig tilbage til september.

Hjulsager har kontrakt med klubben til sommeren 2020.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.