Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE: Vi sagde ja til OB's Kløve-tilbud

OB har haft pungen op ad lommen for at købe Troels Kløve fri i SønderjyskE, der ellers i første omgang afviste at sælge spilleren i januar.

På en måde er det ikke så overraskende, at Troels Kløve nu er OB-spiller, og på en måde er det alligevel.

For det giver god mening, at han skifter med det samme, når nu han allerede havde skrevet kontrakt med fynboerne gældende fra juli, og SønderjyskE forleden lejede Simon Kroon i FC Midtjylland. Omvendt havde klubbens direktør, Klaus Rasmussen, ganske klart afviste at lade kantspilleren gå nu og her.

- Selvfølgelig ikke. OB kommer ikke til at få Kløve for en lille håndfuld penge. Han bliver hos os, indtil hans kontrakt udløber til sommer, sagde han til nordschleswiger.dk.

Det blanke nej er nu blevet til et ja, for onsdag eftermiddag offentliggjorde begge klubber, at Kløve bliver OB'er med det samme. Hos SønderjyskE får han et tak med på vejen.

- Vi har valgt at tage imod et tilbud fra OB, så Troels skifter med øjeblikkelig virkning. Vi vil gerne ønske ham alt mulig held og lykke fremover og sige tak for indsatsen i den lyseblå trøje, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside.

Troels Kløve er blevet hjemme fra SønderjyskE's træningslejr for at gennemgå lægetjek i OB, og han skifter altså efter to et halvt år i Haderslev. Han kommer til at bære nummer 23 i Odense.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.