Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: RB Leipzig kan ikke hente Brøndby-lejesvend tilbage

Brøndby behøver ikke at frygte for at miste Anthony Jung i dette transfervindue.

Tidligere i dag skrev den tyske avis, Bild, at RB Leipzig vil overveje at kalde Anthony Jung hjem fra lejeopholdet i Brøndby som følge af en alvorlig knæskade til Marcel Halstenberg, der er klubbens førstevalg på venstre back.

Ifølge avisen ville den tyske Bundesliga-klub være i stand til at hente Jung tilbage, men det er dog ikke sandt ifølge Ekstra Bladet. Den danske avis skriver, at det er en umulighed for RB Leipzig at hente Jung tilbage til klubben uden Brøndbys accept.

Det er svært at forestille sig, at Brøndby vil acceptere at sende den tyske forsvarsspiller tilbage før tid, eftersom han i slutningen af efteråret etablerede sig som den foretrukne venstre back hos Alexander Zorniger.

Svenn Crone og Anthony Jung kommer formentlig også til at kæmpe om spilletiden på venstre back i foråret, hvor Brøndby skal forsøge at hente mesterskabet for første gang siden 2004/05-sæsonen - dengang med Michael Laudrup som træner. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.