Video : Tipsbladet
Superliga

Manglende løn overrasker ikke Tauber

Mathias Tauber er ikke overrasket over, at han og resten af spillerne i Lyngby BK ikke har fået løn.

Som tipsbladet.dk tidligere i dag kunne skrive, har Lyngby BK’s spillertrup ikke fået løn i dag, og det betyder, at klubben kan begæres konkurs, hvis ikke de senest har modtaget pengene i morgen.

Situationen kommer imidlertid desværre ikke uventet for anfører Mathias Tauber.

- Vi blev orienteret over mail i går af klubben, som beklager situationen og beder os om tålmodighed. Det kommer faktisk ikke bag på mig, lyder det til DR fra Mathias Tauber, som ikke vil komme med fremtidsudsigter.

- Nu ser vi lige dagen an. Vi har et møde med Spillerforeningen i eftermiddag, hvor vi snakker om, hvordan det stiller os, siger Tauber.

Ifølge TV2 Sport overvejer den belgiske klub Club Brügge at redde Lyngby BK.

Tipsbladet.dk har forsøgt at få en kommentar fra Lyngby Boldklub, men kommunikationschef Kristian Maimann er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.