Video : Tipsbladet
Generelle

Dortmund-lejren: Aubameyang var en stor succeshistorie

Dortmund tager afsked med Pierre-Emerick Aubameyang, der var et positivt bekendtskab i den tyske storklub.

Langt om længe blev det i dag officielt. Pierre-Emerick Aubameyang skifter med øjeblikkelig virkning til Arsenal og er dermed fortid i Dortmund, som han nåede at spille fire år for.

Overordnet set var Aubameyang en klar solstrålehistorie i den tyske storklub, men det har ikke altid været helt nemt. På trods af enkelte negative oplevelser bliver angriberen sendt til England med stor ros fra Dortmund.

- Bortset fra ubehagelige oplevelser i de sidste uge vil vi gerne huske historien om Pierre-Emerick Aubameyang i BVB i mere end fire år som en stor succeshistorie.

- Han har lavet store ting for Dortmund i løbet af den tid, scoret mange vigtige mål og var et del af det hold, der bragte DFB Cup til Dortmund i 2017. Vi ønsker Pierre-Emerick alt det bedste for fremtiden i Arsenal, siger sportsdirektør Michael Zorc til holdets hjemmeside.

Pierre-Emerick Aubameyang nettede 141 gange i 213 optrædener for Dortmund.

Pierre-Emerick Aubameyang har fået en ”længerevarende” kontrakt i Arsenal.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.