Video : Tipsbladet
Champions League

Klopp: Firmino overskygges ikke længere af Coutinho

Liverpool-træneren mener, at Roberto Firmino får mere anerkendelse nu, fordi hans præstationer ikke overskygges af Philippe Coutinho.

Roberto Firmino er i gang med sin hidtil bedste sæson i Liverpool-trøjen, hvor han har scoret i alt 20 mål, og brasilianeren får mere anerkendelse end tidligere.

Liverpools tyske træner, Jurgen Klopp, mener imidlertid ikke, at den brasilianske angriber er blevet bedre, men at han er kommet ud af Philippe Coutinhos skygge.

- Jeg synes ikke, at han blevet bedre, men måske er det mere tydeligt, fordi hans præstationer ikke er overskygget af Coutinhos præstationer. Det er sådan, at det er, udtaler den karismatiske træner.

Coutinho, der skiftede til Barcelona i det netop overståede transfervindue, var ude i store dele af efteråret, hvorfor andre spillere som netop Firmino og Mohamed Salah løb med overskrifterne. Og Klopp tror da også på, at de nok skal klare sig i Champions League uden Coutinho.

- Vi kvalificerede os til Champions League uden Phil (Coutinho, red.), han var ikke involveret i kvalifikationskampene mod Hoffenheim. Alle de spillere, vi har her, er fantastiske spillere, og det handler om, at vi holder fast i vores måde at spille.

Liverpool møder FC Porto i Champions League onsdag aften.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.