Video : Tipsbladet
Benelux

Godt nyt: Kasper Dolberg vender tilbage til træningsbanen

Den danske angriber Kasper Dolberg starter træning med Ajax i dag.

Rutinerede Klaas-Jan Huntelaar har scoret tre gange i de sidste tre kampe, men den hollandske angriber får snart øget konkurrence om pladsen i angrebet hos Ajax.

Kasper Dolberg er nemlig tæt på at være tilbage.

Træner Erik Ten Hag har nemlig fortalt, at den danske angriber er tilbage på træningsbanen mandag - altså i dag - og skal nu begynde så småt at bygge op, så han snart kan komme tibage i kamp for den hollandske klub, der aktuelt ligger nummer to i ligaen og er fem point efter topholdet PSV.

Men det bliver ikke "fuld go" fra starten, og danskeren skal bygge på stille og roligt, efter han i efterårets sidste kamp blev ramt af en skade i foden, der altså har holdt ham ude af aktion i godt og vel to måneder.

- For det første er man afhængig af, at bruddet er helet, og så må man se, hvordan det er, når man kommer i kontakt med bolden. Dernæst er der konditionsdelen, som har været et stort minus de sidste par uger. Derfor kan der gå lidt tid, siger træner Erik Ten Hag, der regner med sin danske angriber.

- Jeg forventer, at når vi går ind i den afgørende fase af turneringen, er han fit.

Ajax vandt søndag med 1-0 ude over PEC Zwolle - målet blev sat ind af Klaas-Jan Huntelaar. Ajax' næste opgave er på søndag, hvor klubben møder ADO Den Haag på hjemmeabne, mens topholdet PSV møder Feyenoord på udebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.