Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-træner forsvarer FCM's Kvist-opslag: Vi skal ikke være så ømfindige

Hobro-træner Thomas Thomasberg kan slet ikke se problemet i FC Midtjyllands meget omtalte William Kvist-opslag på Facebook.

FC Midtjylland har i kølvandet på søndagens 3-1-sejr over FC København lagt et klip ud på klubbens Facebook-profil, hvor man ser William Kvist banke i græsset efter, at han forærede Mikkel Duelund en scoring. Vidoeen er flankeret af teksten "Kender du en FCK-makker, der har brug for et lille, venligt mandagsklap af William Kvist?".

Opslaget har efterfølgende delt vandene. Nogle mener, at det er at gå over stregen, og at FC Midtjylland burde fremstå som nogle bedre vindere. Andre mener, at det er lige præcis den slags løjer, man har savnet i Superligaen, og at der er hårdt brug for det.

Hobro IK's cheftræner, Thomas Thomasberg, er slet ikke i tvivl om, hvilken fløj han holder med.

- Det der, det synes jeg ikke er at gå over stregen. William Kvist laver en stor fejl, som koster. Det tager de en lille smule fis på. Det tror jeg ikke, der er så mange, der kan have ondt i røven over. Vi skal ikke være så ømfindige og fintfølende. Lad os bare få lidt af det her. Det, synes jeg, er ok, siger Thomas Thomasberg til TV Midtvests fodboldmagasin 4-4-2.

FC Midtjyllands opslag har fået næsten 3.000 likes på Facebook


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.